Interview i Flix

Nogle vil måske hævde at du som politiker lukrerer på din skuespillerkarriere, og optræden i TV, hvor du blandt andet har haft en rolle i filmen 'Festen', og senest som standarddanser. Er det o.k. at benytte sin popularitet som skuespiller i politik, og risikerer man ikke at blive valgt på dette, frem for sine holdninger?

Jeg har arbejdet seriøst som politiker i Københavns Borgerrepræsentation i snart fire år – og været politisk og fagpolitisk aktiv siden jeg var studerende. I Borgerrepræsentationen har jeg bl.a. været gruppeformand og dermed været med til at sætte mange synlige radikale fodaftryk på en række af de forlig, vi har indgået. Det er lykkedes til fulde. Og de mange resultater er jeg meget stolt af.

Jeg er også skuespiller. Selvom jeg har valgt at sætte den del af min karriere helt på vågeblus for at hellige mig københavner-politik, så hverken vil eller kan jeg glemme min baggrund i det kunstneriske og kreative miljø. Og for at være helt ærlig, så havde jeg faktisk slet ikke forventet, at mine trin på dansegulvet ville vække så megen opmærksomhed, som de har gjort. Jeg sagde ja til at deltage i programmet, fordi jeg elsker at danse, og fordi det var god motion midt i alle mine politiske møder. Men jeg går naturligvis til valg på mine og Det Radikale Venstres holdninger – som man kan læse meget mere om på www. bondam.dk - lige som mine modkandidater. Når det er sagt, så er det vel ikke så slemt, at man som politiker viser, at man har andre sider end den rent politiske. At jeg i forvejen er en kendt person, er min virkelighed og har været det i mange år – og den kan jeg ikke lave om på!

Har du en bestemt politisk hjertesag, og som gør, at du er markant anderledes end alle de andre?

Jeg er konstant optaget af ’mine tre i’er’:

Integration. Hvordan får vi integreret de mange tusinde københavner, som af sociale og etniske grunde er kørt fuldstændig ud på et sidespor og ikke får lov og mulighed for at deltage i vores fællesskab i byen? Jeg ved at løsningen på dette ligger i uddannelse og dermed sprog og arbejde. Kun sådan får den enkelte borger en afgørende følelse af medejerskab og ansvar over for vores fællesskab. Jeg ved også, at vækst og udvikling er den eneste vej til at skabe det økonomiske råderum, der skal til, for at vi kan løfte denne enorme sociale udfordring. Derfor vil jeg være den første til at stille krav til de mange ’nye københavnere’, der er kommet til de seneste år: ”Hvis I vil bo her, så må I også være indstillet på at bidrage til vores fællesskab gennem jeres skat og investeringer”

Innovation. København er, lige som en række andre storbyer, ved at omstille sig i disse år fra at leve af produktion af varer til at skulle leve af viden. Hvis vi skal overleve i denne ’konkurrence’, så kræver det enorm idérigdom og kreativitet – innovation. En innovation, der gennemsyrer al, hvad vi foretager os. Derfor er et fokus på en række kreative vækstområder – musik, film, design og computerteknologi m.m. – afgørende for, at der kan skabes den fornødne innovation i andre dele af samfundet. Kreativitet lærer os at tænke på andre måder, at forestille os andre og bedre løsninger.

Infrastruktur. En styrkelse af den kollektive trafik – og dermed også en begrænsning (gennem kørselsafgifter) af privatbilismen – og en væsentlig forbedring af forholdene for fodgængere og cyklister er afgørende for, at vi kan komme nemt, hurtigt og sikkert rundt i vores by. Dette vil styrke os i vores bestræbelser på at tiltrække flere borgere og investeringer. Rigtig mange vil i dag gerne bo, leve og arbejde i byområder med kort afstand mellem bolig og arbejde.

Går du stadigvæk ind for 'fri Christania' - eller er det misforståelse? Eller er det din hjertesag?

For at sige det som det er: Christiania er kommet for at blive. Christiania skal sættes ’fri’ forstået på den måde, at bydelens fremtid sikres under ordnede og permanente forhold og med en respekt for den nyere historie, den også er en del af. Christiania er et fristed, som gennem årene har påtaget sig et ansvar for nogle af Københavns mest udstødte og utilpassede borgere. Det arbejde skal styrkes og sikres. Der arbejdes i denne tid på en aftale mellem en række partier i Folketinget og Borgerrepræsentationen, bl.a. Det Radikal Venstre. Planen er at lave en fond, som skal skabe rammerne omkring det Christiania og de christianitter, vi kender i dag. I den aftale sikres det også, at der kan blive opført nybyggeri i størrelsesordenen på 20.000 etagemeter i det område, som ligger tættest på Prinsessegade. Der er tale om almene boliger, der forsøger at eksperimenterer med nye boformer, som er mere i overensstemmelse med de nye måder københavnerne bor og indretter sig på i dag. Christiania kommer i denne fremtidige proces til at skulle åbne sig mere op mod København – og omvendt. Det tror jeg er godt!  Og for lige – afslutningsvis – at slå en runde omkring hashen; så mener jeg og et flertal på Det Radikale Venstres Landsmøde, at hashen skal legaliseres. Jeg ryger ikke selv hash, men jeg tror, at det ville være godt med en legalisering, der naturligt også ville føre til en afkriminalisering af dette miljø, således at politiet kan bruge deres – sparsommer – ressourcer på at bekæmpe de hårde stoffer og de afskyelige kriminelle miljøer omkring dem.

Videre:  Nyheder | Nyhedsbrev | I medierne | Forsiden  |  TOP
Dudal Webdesign
Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Klaus Bondam  ·  Københavns Rådhus  ·  1599 København V.  ·  borgmester@bif.kk.dk  ·  Tlf. 33 66 28 50