Her kan du læse det politiske program, som jeg og Det Radikale Venstre gik til valg på den 15. november 2005. Et valg, der som bekendt, førte til en radikal mandatfremgang på 2 mandater, således at der i de kommende fire år (2006 - 2009) sidder 7 radikale medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation. Konstitueringen efter valget (Det Radikale Venstre, Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og V2) gjorde mig til Københavns Teknik- og Miljøborgmester fra 1. januar 2006. En opgave jeg glæder mig meget til.

Det Nye København

Når du den 15. november 2005 skal sætte kryds til Borgerrepræsentationsvalget, handler det om din og min dagligdag som københavnere. Men det handler om mere end cykler, skoler og boliger. Det handler om, hvilket København du og jeg vil have i fremtiden. Hvilket Købehavn vi vil have om 10, 20 og 30 år. Jeg vil et andet København end det vi kender i dag. Jeg vil et København, hvor der er plads til os alle sammen, hvor de stærke beskytter de svage. Jeg vil Det Nye København.  

Det Nye København er en ordentlig by, hvor vi tager ansvar for hinanden, vores sundhed og byens miljø. 

Det Nye København er en ambitiøs by, hvor vi skaber plads til innovation og nytænkning med arbejde til alle københavnere.

Det Nye København er en hensynsfuld by, hvor vi giver plads til forskellige ideer og meninger, og hvor vi viser tillid til kommunens medarbejdere. 

Det Nye København er en lækker storby, hvor vi ikke er bange for at bygge nyt og anderledes, og hvor vi sammen skaber en storby, som ikke ligner andre byer i verden.

Det Nye København er en rummelig by, hvor vi ikke er bange for mangfoldighed, og hvor vi er tolerante overfor dem, der er anderledes.

Hvis Det Nye København skal blive en realitet, så kræver det, at vi alle påtager os et ansvar og yder en indsats. Jeg kalder det Københavneransvar. Jeg går gerne forrest, men jeg kan ikke klare opgaven alene. Er du parat til at tage Københavneransvar og løfte opgaven sammen med mig?

Jeg – og Det Radikale Venstre – vil Det Nye København. Vil du med?

Ambitiøs integration

Ambitiøs integration handler ikke udelukkende om etniske minoriteter og nydanskere, men om at de stærke hjælper de svage. Og om at gøre de svage stærkere. Alle de, der skal have en hjælpende hånd for fx at kunne klare sig igennem uddannelse og job. Et af de største problemer, vi står over for lige nu, er at få integreret de alt for mange københavnere, som er kørt ud på et sidespor i vores by.

Vi har i alt for mange år været for naive og blåøjede i forhold til at integrere de svageste grupper. I den gode sags tjeneste har vi frataget den enkelte borger en afgørende følelse af medejerskab og ansvar – for sit eget liv og for udviklingen af København. Det har gjort den enkelte borger til passiv modtager i stedet for aktiv medspiller.

Løsningen på dette problem ligger i sprog, uddannelse og arbejde. Kun sådan får den enkelte borger en afgørende følelse af medejerskab og ansvar for vores by. Vækst og udvikling er den eneste vej til at skabe det økonomiske råderum, der skal til, for at vi kan løfte denne enorme sociale udfordring. Derfor skal vi stille krav til hinanden - til alle københavnere. Hvis man vil bo i København, så må man være indstillet på at bidrage til vores fællesskab gennem skat og personlige investeringer.

Ambitiøs integration indebærer bl.a., at vi:

  • indgår partnerskab med det københavnske erhvervsliv for at skabe nye jobs i det private erhvervsliv til de svageste københavnere.
  • opretter iværksætterkurser for at udnytte den stærke iværksættertradition, som bl.a. findes i mange dele af de etniske miljøer.
  • sørger for, at alle nytilkomne får en dansk kontaktperson.
  • tilknytter særligt uddannede rådgivere, der kan hjælpe og vejlede udsatte børn og unge – og deres familier.
  • afsætter ressourcer for at styrke danskkundskaberne - særligt for børn og unge med anden etnisk baggrund.

Ordentlig integration

På en kort gåtur fra Nørrebro til Østerbro oplever jeg to vidt forskellige kulturer, to vidt forskellige verdener - hver med deres charme og særpræg: Det larmende, aldrig sovende Nørrebro, hvor grønthandlere ligger side om side, og hvor luften er tyk af bilos, duften af shawarma og røgen fra vandpiber, og det nydelige Østerbro, hvor nye designerbutikker og lækre caféer kappes om de bedste gadehjørner. 

Vi står på grænsen af et delt København, hvor velhavende og ressourcestærke københavnere danner deres egne, nye ghettoer – Indre Vesterbro, Kartoffelrækkerne og store dele af Østerbro. Disse ghettoer har en social slagside, der er et lige så stort problem, som dem vi ser i Mjølnerparken, Tingbjerg og Akacieparken. Vi deler os op i dem og os, og vi omgiver os med mennesker, som ligner os selv. Det hæmmer København på en lang række områder.

Ordentlig og hensynsfuld integration handler derfor om, at København bliver til en samlet storby. En storby, hvor der er plads til forskellighed og mangfoldighed, hvor vi faktisk drager nytte af de mange kulturer, som mødes her.

Ordentlig integration indebærer bl.a., at vi:

  • udvikler en byplanlægning, der blander forskellige boligtyper og ejerformer.
  • sikrer at den etniske sammensætning blandt kommunens ansatte afspejler befolkningssammensætningen.
  • motiverer alle københavnerne til at tage aktivt del i integrationen og ikke fravælge folkeskoler, børnehaver, boligområder med en høj andel af københavnere med en anden etnisk baggrund.
  • styrker den kommunale indsats mod bandekriminalitet ved SSP-samarbejde (skole, samfund og politi)

Ambitiøse skoler

Den københavnske folkeskole taber kampen, når forældre skal vælge hvilken skole, der passer deres barn bedst. Nedslidte skolegårde og klasseværelser og en væsentlig overvægt af to-sprogede børn er en del af forklaringen. De er bekymrede for, at deres børn ikke vil få de optimale vilkår for at udvikle sig fagligt og socialt. Jeg kan godt forstå disse forældres bekymring, for den københavnske folkeskole har brug for et løft – både hvad angår de fysiske rammer og fagligheden.

Alle undersøgelser peger på, at ressourcesvage børn styrkes af at have en dagligdag sammen med ressourcestærke børn - og omvendt. Københavnske folkeskoler skal være ambitiøse skoler og fungere som et sted, hvor eleverne udvikler sig fagligt og personligt sammen med andre børn og unge, som – også – er forskellige fra dem selv. Folkeskolen skal gå på tværs af de sociale og etniske grænser i vores by, og skolerne skal være en aktiv medspiller i områdets hverdag, udvikling og vækst.

Jeg har en ambition om at gøre den københavnske folkeskole til det naturlige førstevalg for alle københavnske forældre.

Ambitiøse skoler indebærer bl.a., at vi:

  • sammenlægger skoledistrikter for at sikre en mere balanceret fordeling af tosprogede og dansksprogede elever.
  • indfører skoleparathedstest af alle børn før skolestart for at vejlede forældrene om valg af skole og hjælpe skolerne i sammensætning af klasserne.
  • intensiverer samarbejdet mellem skole og hjem.
  • sikrer skolepraktik og virksomhedsbesøg og anden erhvervsrelateret undervisning, som sikrer eleverne indsigt i et fremtidigt københavnske erhvervsliv med fokus på viden, innovation, kreativitet og iværksætterånd .
  • sætter fokus på demokratiske idealer i undervisningen både i form og indhold
  • lader skolens læseplaner afspejle, at København er en flerkulturel by.

Lækre skoler

Alt for mange folkeskoler i København lider under årtiers forsømmelser af de fysiske rammer. Små klasselokaler, ulækre toiletforhold, små og kedelige skolegårde, og klasser, der deles om slidte og utidssvarende undervisningsmaterialer. Det er det syn, der møder én på alt for mange københavnske folkeskoler. Det er simpelthen ikke godt nok. Det er heller ikke godt nok, at mange elever har koncentrationsbesvær, fordi de ikke får ordentlig mad, at mange lærere halter bagefter, når det handler om efteruddannelse, og at mange skoleledere ikke har en relevant lederuddannelse.

De københavnske folkeskolelærere skal undervise i en folkeskole, hvor faglighed og arbejdet med sociale kompetencer foregår i velholdte skoler med gode og tidssvarende undervisningsmaterialer. Folkeskolen er vores alles fremtid og fortjener både opmærksomhed og massive investeringer. Det er i folkeskolen, at vi lægger kimen til fremtidens københavner.

Lækre skoler indebærer bl.a., at vi:

  • udarbejder en sammenhængende renoveringsplan for de mest forsømte og nedslidte skoler og skolegårde.
  • investerer i at bringe undervisningsmaterialerne i de københavnske skoler op på et tidssvarende niveau.
  • efteruddanner lærerne.
  • sørger for relevant lederuddannelse til skolelederne.
  • har synlige og aktive lærere og skoleledere i bydelene.
  • indfører delvist brugerbetalte og sunde madordninger i skolerne.
  • sætter yderligere fokus på idræt og folkesundhed – først og fremmest gennem oplysning og mere idræt på skemaet.

Lækker storby

København har de seneste år markeret sig som en levende og spændende storby på det europæiske landkort. København tilbyder en masse nye tilbud til byens borgere, pendlere og turister. Se bare på Amager Strandpark, Operaen, Metroen – og ikke mindst havnebadene. Hvor mange hovedstæder i verden kan prale af at have en havn med så rent vand, at man kan bade i den? Og hvor mange storbyer i verden har en storslået strand blot 10 minutters kørsel fra centrum? København er blevet en lækker storby. Men vi kan gøre byen endnu mere lækker, levende og attraktiv.

Det kræver, at vi investerer i innovation og nytænkning. Vi lever i dag ikke længere primært af vareproduktion, men af vidensproduktion. Hvis vi skal overleve i konkurrencen med andre storbyer og lande, så kræver det enorm idérigdom, kreativitet og innovation.

At være innovativ betyder, at man afsøger nye muligheder, finder alternative indgangsvinkler til at behandle problemer og udfordringer. Det betyder blandt andet, at kommunen løsner sit greb og mængden af reguleringer og i stedet satser på en række kreative frizoner, hvor iværksættere kan udfolde deres vækstpotentiale. Kreativitet og innovation lærer os at tænke på andre måder – at forestille os andre og bedre løsninger.

Vi skal blive bedre til at skabe ny viden af den viden, som vi allerede har i vores by, så vi også om 10, 20 og 30 år vil være en by i udvikling. Derfor er et fokus på en række kreative vækstområder, som fx design, computerteknologi, mode, musik, film, unge iværksættere, afgørende for, at vi kan skabe den fornødne vækst og udvikling i byen - her spiller et udbygget Øresundssamarbejde bl.a. en vigtig rolle. Vi skal ikke kopiere andre storbyer, men vi skal sikre os, at København er noget særligt – også på verdenskortet.

Lækker storby indebærer bl.a., at vi:

  • udvikler en iværksætterstrategi og nedsætter en iværksættertænketank.
  • iværksætter en dereguleringstrategi, der gør udvalgte områder af byen til kreative frizoner.
  • styrker Københavns Internationale Strategi.
  • stiller krav om en liberalisering af lukkeloven i København.
  • stiller krav om en sænkelse eller en fjernelse af lufthavnsskatten.
  • arbejder for opførelsen af en multihal og et kongrescenter.
  • arbejder for at tiltrække store idræts- og kulturbegivenheder til København.
  • udbygger Øresundsregion til et nordeuropæisk kraft- og vækstcenter.
  • fremskynder udbygningen af Metroen.
  • udbygger muligheden for at bade og dyrke andre fritidsaktiviteter i Københavns Havn.
  • styrker folkesundhedsindsatsen når det handler om fedme, kræft og alkohol og udbygger mulighederne for både den organiserede og den selvorganiserede idræt.
  • stiller krav om tilladelse til at opkræve kørselsafgifter i København

Rummelig storby

En rummelig storby er et sted, hvor mangfoldighed og forskellighed stortrives, hvor grønthandleren og genforskeren begge bidrager til byens fællesskab. København er og skal fortsat være en by, hvor vi omgiver os med mennesker, der ikke nødvendigvis ligner os selv på en prik. En rummelig by, hvor vi alle er trygge ved at bo, leve og arbejde. En by, som vi alle tager ansvar for.

København er ikke rummelig, når sygeplejersker, politibetjente og skolelærere ikke har råd til at bosætte sig her.

København er ikke rummelig, når mange arbejdsduelige i deres bedste alder – og især dem med anden etnisk baggrund – holdes uden for arbejdsmarkedet.

København er ikke rummelig, når de allersvageste – psykisk syge, hjemløse og narkomaner – henvises til en kummerlig tilværelse rippet for enhver form for menneskelig anstændighed.

Der er meget, vi kan gøre bedre.

En rummelig storby indebærer bl.a., at vi:

  • blander forskellige boligformer og kultursammensætninger.
  • styrker indsatsen omkring aktivering og skabelsen af nye jobs.
  • etablerer brugerrum til narkomanerne, så livsfarlige kanyler ikke ligger og flyder i gaderne.
  • sikrer gode botilbud til psykisk syge og andre, som har svært ved at klare dagligdagen alene
  • bygger hjemløsebyer.
  • stiller krav til byens borgere om at udvise Københavneransvar.

Hensynsfulde gader

Kender du følelsen af at være klemt i cykelbanen, fordi der – heldigvis – er så mange der har indset det fornuftige i at cykle i stedet for at tage bilen? Kender du følelsen af at være utryg, når du bevæger dig til fods rundt i byen, fordi mange cyklister og bilister kører alt for råddent?  Har du ofte måttet bruge cykelstien som ekstra fortov, fordi fortovet var overfyldt?

Kender du følelsen af irritation, når linie 6 kører forbi dig fuldstændig proppet med passagerer? 

Hensynsfulde gader handler om at skabe en balance mellem den pulserende og larmende storby og den grønne og trygge storby.

Hensynsfulde gader indebærer bl.a., at vi:

  • arbejder for en yderligere sanering af biltrafikken i København for dermed at skabe øget plads til cyklister og forgængere bl.a. ved at indføre en betalingsring rundt om København.
  • arbejder for at fartgrænserne for biler visse steder i indre by sænkes betydeligt.
  • udbygger den kollektive trafik – bus, metro og tog.
  • sænker billetprisen på offentlig trafik med 25 %.
  • renoverer og fornyer legepladser og grønne arealer.
  • som kommune går forrest og monterer partikelfiltre på alle offentlige transportmidler.

Ordentlige gader

Brugte pizzabakker, sodavandsflasker, aviser, glasskår og cigaretskodder flyder rundt i gaderne. I visse områder kradser den skarpe lugt af flydende efterladenskaber næseborene. Sådan oplever mange københavnere gadebilledet søndag morgen, når byen har festet i weekenden. Men også i hverdagene flyder skraldet i gaderne.

Fælledparken har været en svinesti hen over sommeren, og flere steder langs havnebadet på Islands Brygge har billedet været det samme. Vi kan ikke være bekendt at omdanne vores by til en losseplads og en svinesti. Det er bare ikke godt nok.

Der er brug for at investere i den kommunale renovation og give København en ansigtsløftning. Hvis vi vil være en af de førende storbyer i Europa og tiltrække turister og erhvervsinvesteringer, er renholdelse en af de helt konkrete opgaver, vi skal tage fat på.

Ordentlige gader indebærer bl.a., at vi:

  • løfter den kommunale renovationsindsats med flere skraldespande og mobile toiletter.
  • opsætter flere cykelstativer.
  • får bilerne ned under jorden i parkeringshuse.
  • tager et ansvar og sørger for at rydde op efter os selv.

Hensynsfuld overborgmester

Jeg synes, at en overborgmesters fornemmeste opgave er at lytte til københavnerne og sikre, at alle borgere har indsigt i, hvad hver enkelt skattekrone bruges til. Det vil også gøre det meget lettere for os politikere at sikre, at de menneskelige og økonomiske ressourcer udnyttes optimalt. Det ville også klæde København med en politisk ledelse, der viser en langt større tillid til de offentlige ansatte. Jeg vil gøre mit til, at de ansattes potentiale i langt højere grad sættes fri gennem moderne ledelsesformer, som fx selvstyrende grupper og øget medarbejderindflydelse.

Mange københavnere oplever – desværre – kommunen som overbureaukratiseret, overreguleret og overadministreret. Det er på tide at gøre noget ved det. Lad os i stedet bruge kræfterne på at skabe en innovativ, fleksibel og serviceminded kommune, hvor individuel service over for borgerne og erhvervslivet har højeste prioritet.

At være en hensynsfuld overborgmester indebærer bl.a., at jeg:

  • inden 100 dage efter min tiltrædelse som overborgmester iværksætter et større udrednings- og oprydningsarbejde blandt Københavns Kommunes syv forvaltninger.
  • får ugentlige Torsdagsmodtagelser, hvor alle københavnere kan komme og tale med mig. Københavnerne skal have en overborgmester, der er til at få fat i.
  • styrker det lokale demokrati gennem øget borgerinddragelse og styrkede netværk mellem institutioner og aktører ude i de enkelte bydele.
  • åbner udvalgsmøderne på Rådhuset og arbejder for at der bliver indført et Regeringsstyre i København.

Lækker overborgmester

Overskriften er ikke møntet på hverken mine lækre dansetrin eller mit lækre hår og heller ikke på mig som person, men på mit overborgmesterkandidatur. Med mange års professionel erfaring som leder i det københavnske kulturliv, har jeg erfaringen, modet og kræfterne til at gå nye veje, når det handler om forvaltningen af vores fælles ressourcer. Jeg vil stå i spidsen for en politisk ledelse, som tør nytænke den økonomiske styring af København efter årtiers socialdemokratisk dominans. Jeg kræver færre stregkoder og flere muligheder. Som radikal overborgmester vil jeg sikre, at der sættes en hel ny, dynamisk og kreativ dagsorden i København.

Mit kandidatur til overborgmesterposten i København har været genstand for en del ironiske og kritiske kommentarer fra politiske modstandere og fra pressen. Når jeg vælger at bruge overskriften: lækker overborgmester er det derfor med et humoristisk glimt i øjet og en kærlig hilsen til disse kritiske røster.

At være en lækker overborgmester indebærer bl.a., at jeg:

  • sørger for, at vi i København bliver meget bedre til at skabe ny viden af den viden, vi allerede har. Hvis de andre gør det billigere, skal vi gøre det smartere og bedre.
  • sikrer en bedre udnyttelse af de menneskelige og økonomiske ressourcer, vi har i vores by, dvs. sikrer sprog, uddannelse og arbejde til alle københavnere
  • går forrest, når det handler om at få københavnerne til at tage Københavneransvar, sådan at vi i fællesskab påtager os et ansvar for byens vækst og udvikling
  • styrker netværket mellem byens iværksættere, entreprenører, vidensarbejdere og ildsjæle for på den måde at finde rum og finansiering til et byggeboom, som giver plads til 50.000 nye boliger inden år 2020, således at væksten og det økonomiske råderum styrkes.
  • arbejder for et tættere politisk og kulturelt samarbejde i Øresundsregionen.
  • er garant for en tæt og konstruktiv dialog med den radikale folketingsgruppe, når det handler om sikre statslige trafikale investeringer i København, sænke af lufthavnsafgiften, liberalisere lukkeloven, nedsætte broafgiften, revidere boliglovgivningen og mange andre ting, som kan styrke København som Danmarks vækstmotor.
Dudal Webdesign
Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Klaus Bondam  ·  Københavns Rådhus  ·  1599 København V.  ·  borgmester@bif.kk.dk  ·  Tlf. 33 66 28 50