fredag 17. september 2010 kl. 04:40

Radikale Venstre har netop indgået budgetaftale på Københavns Rådhus efter at have sikret børne- og handicapområdet mod voldsomme besparelser

 

 

 

 

 

 

 

Den radikale gruppe på Københavns Rådhus har i aften indgået budgetaftale med S, SF og C efter det lykkedes af få pillet mange af de planlagte besparelser på Københavns børn af bordet.

”Vi gik til årets budgetforhandlinger ud fra visionen om, at København skal være Danmarks bedste børneby. Jeg er derfor mere end tilfreds med, at det er lykkedes:

  • at redde børnemaden fuldstændig,
  • at der ikke indføres brugerbetaling på folkeskolen på Sankt Annæ Gymnasium,
  • at bevare morgenåbningen i institutionerne,
  • at sikre forældredemokratiet og pædagogisk ekspertise i klyngeledelsen,
  • at sikre at økonomien og pædagogikken i klyngestrukturen skal evalueres efter et år,
  • at forbedre udskolingen på de svageste folkeskoler,
  • at sikre at børn fra 1.-6. klasse på Amager kan gå på deres egen skole,
  • at undgå grønthøsterbesparelser på 40 mio. kr., og
  • at gæld på i alt 161 mio. kr. på børneområdet eftergives”,

 

 - siger Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Klaus Bondam, og fortsætter: ”På socialområdet er det lykkedes os at sikre det nuværende serviceniveau, samtidig med at vi får flere handicappede i København. Også her havde S og SF lagt op til store besparelser, men vi insisterede og sikrede yderligere 35 mio. kr. til området.”

Alle de nævnte områder havde ellers udsigt til at blive ramt af sparekniven i det oprindelige forhandlingsoplæg, og til det sidste var der fare for, at snævre særinteresser skulle prioriteres frem for kommunens kerneydelser.

”Jeg er stolt over, at vi som det eneste parti er gået til forhandlingerne, og blev ved til den bitre ende, uden blik for egne radikale borgmesterinteresser på beskæftigelses- og integrationsområdet. Vi vidste, at det i sidste ende var et spørgsmål om politisk prioritering, og vi viste den nødvendige ansvarlighed, og så hvor behovet er størst. Vi har igennem de sidste mange måneder haft en rigtig god dialog med de københavnske forældre, som har følt, at der ikke er blevet lyttet dem. Det samarbejde har båret frugt, og det har lykkes os at råbe flertallet op og få pillet besparelserne af bordet”, siger den radikale gruppeformand Manu Sareen, som karakteriserer aftalen som et budget med tydelige radikale fingeraftryk.

                                    

Jeg har meget sympati for børne-og ungdomsborgmester Anne Vangs bestræbelser på at få en mere lige fordeling af hovedstadens vuggestue-og børnehavebørn.

Men hendes og SF's konkrete idé om at fratage forældre frit valg af vuggestueplads og lade forvaltningen placere barnet går bare ikke.

Principielt er jeg meget betænkelig ved at fratage frit valg og frivillighed. Og den usikre situation, at familierne ikke aner, hvor deres barn skal i vuggestue, er ikke en acceptabel situation for de travle københavnske forældre. De risikerer at skulle flere kilometer på cykel i modsat retning af deres arbejde for at aflevere barn hver morgen. Og så ved vi ikke engang, om ordningen vil virke.

Men med S-SF-flertal i Københavns Borgerrepræsentation er det måske, hvad københavnske forældre kan se frem til. Man kan sige, at Anne Vang i samarbejde med SF nu forsøger sig med en 'spredning light'. I stedet for at tvangssprede skolebørn, som er meget dyrt og besværligt for elever, skoler og kommune, så kan en spredning mellem de ret tætliggende daginstitutioner forberede bedre spredning i folkeskolen. Teorien er, at når Alma har gode erfaringer med at gå i vuggestue sammen med Ahmad, så vil forældrene ikke fravælge den lokale folkeskole med høj andel af minoritetsbørn.

Men det ved vi dybest set ikke. I hvert fald er det meget usikkert, om det vil få forældrene til at vælge anderledes - og det er jo ellers hovedformålet.

Forslaget har potentielt så store negative konsekvenser for forældrene, at det slet ikke står mål med de mulige fordele ved ordningen. Det vil først og fremmest skabe stor usikkerhed om børnepasningen på Nørrebro og Bispebjerg, som vil være de to områder, hvor ordningen først skulle afprøves. Og det er helt uacceptabelt, at ophængte forældre ikke længere har friheden til at planlægge deres hverdag, som ofte er svær at få til at hænge sammen. Det kan få flere familier til at flygte ud af kommunen, og det kan bane vejen for flere private daginstitutioner.

Foreløbig er der kun lagt op til at undersøge mulighederne for en tvangsspredning af vuggestuebørn - men måske skulle vi ikke bruge mere tid på det, og i stedet kigge en helt anden vej. En mere sikker, nænsom og farbar vej på vuggestue-og børnehaveniveauet er at få fat i den store andel af minoritetsbørn, som i dag ikke går i vuggestue eller børnehave.

Hver tredje minoritetsbarn går ikke i vuggestue, og hver femte går ikke i børnehave. De børn, som formentlig ikke taler dansk hjemme og ikke får det danske sprog ind gennem daginstitutionerne, er indlysende i risiko for også at klare sig dårligt i skolen.

Derfor bør Københavns kommunalpolitikere bruge kræfterne på at se på, hvordan vi får børn af sprogsvage forældre over i daginstitutionerne. Sundhedsplejersker, jobkonsulenter, bydelsmødre og andre kunne tage en alvorlig snak med forældrene for at formidle, hvor vigtigt det er, at deres barn kommer i daginstitution. Og så kunne de samme mennesker jo også tale med forældrene om, hvilken institution der vil være god at vælge, så kommunen får en god fordeling af børnene til alles bedste.

Det er min overbevisning, at gulerod er den bedste måde. Men det skal ikke være en brochure fra kommunen; opfordringen skal komme i en tæt samtale med forældrene, hvor den kommunale medarbejder får sit budskab ind under huden på forældrene. For det kan være en stor overvindelse for især indvandrermødre at give afkald på deres små børn i mange timer om dagen. Men at holde barnet hjemme kan være første barneskridt mod et voksenliv som ledig på samfundets laveste sociale trin.

Alle vores anstrengelser drejer sig om at få københavnske børn - og især minoritetsbørn - til at præstere bedre i folkeskolen. Halvdelen af Københavns elever med minoritetsbaggrund forlader folkeskolen uden tilstrækkelige færdigheder til at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Det er både en menneskelig og samfundsmæssig katastrofe - og måske Københavns mest akutte problem.

Lige som jeg er modstander af tvangsspredning i vuggestuerne, så er jeg også imod tvangsspredning i folkeskolen. Effekten er tvivlsom, omkostningerne høje, og det er moralsk på kanten at tvinge minoritetsbørn over på andre skoler, som de ikke selv har valgt. Og sagen er: pengene kan bruges langt mere effektivt.

Hver enkelt skole
Vi skal simpelthen droppe de store strukturændringer oppefra.
Det er ikke store ændringer i folkeskolens struktur, fysiske forbedringer, flere penge eller andre tiltag oppefra, som får eleverne til at præstere bedre. Det er ikke tvangsspredning, skolerenoveringer, bygning af åbne skoler eller reducering af klassestørrelse, som bibringer skolen større faglighed. Det er forandringer, som ligger meget tættere på dagligdagen i klasselokalet, som rykker.

En analyse fra blandt andre professor Niels Egelund gør rede for, at det er undervisningens organisering, hvilken slags undervisning, der gives, og kvaliteten af lærerne, som er afgørende for, om eleverne lærer at læse, regne osv.

Vi radikale har et princip om på alle politikområder at iværksætte de ting, der virker. Således også i folkeskolen. Og når forskningen siger, at vi skal helt ind til katederet og skolepulten og lave forandringer for at få bedre rustede skoleelever ud i den anden ende, så må vi tage det ad notam.

Så glem store problematiske og dyre tiltag med tvangsspredning og reduceret klassestørrelse. Hvorfor slås med strukturreformer, når en anden og lettere indsats har større effekt? Kommunen skal ind på hver enkelt skole og medvirke til et systematisk udviklingsarbejde.
Fokus er at forbedre den daglige undervisningssituation hver dag, i hver eneste skoletime.

Sammen med Anne Vang kigger vi på, hvad vi kan gøre for de seks skoler i København med de største faglige problemer - heldagsskolerne frataget. I løbet af de næste måneder arbejder vi på et udspil, som går ind og kigger på hver enkelt skole. Hvordan kan vi sætte et udviklingsprogram i gang, som får fagligheden på skolen op, og som får langt flere til at forlade skolen med ressourcer til at uddanne sig videre?.

Drop strukturreformer
Det kan lade sig gøre at få en multikulturel hovedstad op i landets faglige superliga. Oslo har flere skoler med 100 procent minoritetsbørn. Alligevel har Oslo de bedste faglige resultater i Norge.
Mange minoritetsbørn er altså ikke nødvendigvis nogen hindring for gode faglige resultater.

Det drejer sig om en bevidst indsats for at hæve fagligheden på hver enkelt skole. Og det drejer sig om, at skolerne har en god mangfoldighedspolitik. Her kan kommunen også spille en meget mere aktiv rolle over for skoler med mange minoritetsbørn.

Desværre vil resultaterne af en sådan indsats først vise sig om mange år. Initiativerne kommer ikke fagligt svage elever i 6.-7. klasse til gavn, og det kan samfundet heller ikke vente på. Derfor bør kommunen hjælpe skolerne med at opsamle børn med få år tilbage i skolen med en akutplan for at lære at læse og skrive sikkert. Det kan være med udgangspunkt i en test og efterfølgende massiv systematisk indsats for at få disse elever et eller flere niveauer op. Igen drejer det sig om at yde indsatsen tæt på lærer og elev - så virker det.

Min overbevisning er, at vi politikere skal droppe de store udfordringer med at lave strukturreformer. Det er simpelthen en lang vej mod et mål, som står sløret, fordi forskningen fortæller om tvivlsom effekt.
Seriøse, systematiske og forskningsbaserede udviklingsprogrammer på hver enkelt skole er derimod relativt lettere og hurtigere at sætte i gang. Det er besværligt, ikke nogen snuptagsløsning, men så kan vi komme videre.


 

tirsdag 22. december 2009 kl. 13:02

Efter fire år med grøn bølge, cykelbroer, klimakamp og lommeparker er det tid til at gøre status og se frem mod en ny periode som borgmester i Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen.

I dag har jeg min sidste arbejdsdag som teknik- og miljøborgmester inden juleferien. Jeg skal bl.a. bruge dagen på at rydde op og flytte kontor, så jeg den 4. januar er helt klar til at starte på posten som beskæftigelses- og integrationsborgmester. Oprydningen er en god anledning til at gøre status over de sidste fire år.

For fire år siden da jeg startede som Teknik- og miljøborgmester gik jeg i gang med borgmesterperioden med klare holdninger til, hvordan vi i fællesskab udvikler København, så det bliver et bedre sted at bo. Undervejs lærte jeg, at man ind imellem må tage nogle tørre tæsk, hvis man vil forandringen, og at byens trafik er genstand for en af vor tids mest ophidsede værdipolitiske diskussioner. 

Jeg overtog dengang et embede med en stor politisk arv. Før jeg kom til, var der sat gang i en omfattende byudvikling i København, der var tænkt de indledende tanker om Nørrebrogade, og der var gjort det indledende arbejde for, at man kunne gennemføre en stærkere miljøpolitisk dagsorden.

Det blev afsættet for de tre mest centrale udspil, jeg har lanceret i min borgmesterperiode; Miljømetropolen Københavns Klimaplan og bylivsudspillet Metropol for Mennesker  

I 2007 vedtog en enig borgerrepræsentation Miljømetropolen, der har tegnet arbejdet i min borgmesterperiode, og som vil sætte spor i arbejdet fremover også. Miljømetropolen havde fire overordnede mål: Vi vil være verdens bedste cykelby, centrum for verdens klimapolitik, en grøn og blå hovedstad og Europas reneste hovedstad. Vi satte konkrete tal på målene og besluttede at nå dem senest i 2015. Takket være det store arbejde, som teknik- og miljøforvaltningens medarbejdere har gjort, og takket være de mange gode samarbejdsrelationer med københavnere, erhvervsdrivende, foreninger, organisationer og udvalg er det lykkedes at nå langt og jeg håber, at det arbejde vil fortsætte de kommende år.   

Med Klimatopmødet i Bella Centret netop overstået har vi i den grad været kendt som centrum for verdens klimapolitik, men den største udfordring ligger stadig forude: Vi skal omdanne holdning til egentlig handling. Nu hvor de statslige ledere og andre toppolitikere har kapituleret, er det endnu vigtigere, at byerne fortsat træder i karakter og tager et ansvar for at implementere praktiske klimamål i byerne - det arbejde er med Klimaplanen sat i gang i København.

Horder af journalister, politikere, embedsmænd og forskere har under topmødet berettet hjem om den enestående københavnske cykelkultur, i foråret kårede verdens største netbaserede rejseforum, Tripadvisor, København til Europas reneste by, og senest har industrikoncernen Siemens givet os titlen som den grønneste by i Europa. Lad os derfor gå på juleferie betrygget om, at vi er godt på vej, og at det kan lade sig gøre at rykke noget, hvis en halv million københavnere beslutter sig for det.  

1. januar tager Bo Asmus Kjeldgaard, Socialistisk Folkeparti, over, og jeg ønsker ham al mulig held og lykke. Selv starter jeg i beskæftigelses- og integrationsforvaltningen og ser frem til de store udfordringer, der også er på det område.

Jeg håber, du vil følge med på bondam.dk i det nye år og stadig har lyst til at modtage mit nyhedsbrev. Hjemmesiden vil være lukket i en tid, mens jeg gør den klar til mit nye område.

Glædelig jul og godt nytår.

 

tirsdag 22. december 2009 kl. 11:38


Byerne har aldrig været så forenede i kampen mod klimaforandringer som efter COP15.
Borgmestertopmødet er første møde af sin kaliber med så mange prominente borgmestre for både u- og ilande, og alle har skrevet under på at vise lederskab i kampen mod klimaforandringerne. Verdens byer har vedtaget 3250 reduktionsmål, som nu er på bordet i form af The Copenhagen Climate Catalogue. Og de mere end 1200 lokale delegerede i Bellacentret har holdt sammen og gjort en fantastisk forskel for at fortælle regeringerne, at klimahandling ikke skaber et dårligere liv, men et bedre liv for mennesker overalt på jorden.

Se også interview her


Vi har kæmpet for at regeringerne forstår den simple pointe, at hvis ikke vi løser byernes klimaudfordringer, så løser vi ikke verdens klimaudfordring. Derfor har vi igennem de sidste to år arbejdet hårdt på at få byerne ind i en københavneraftale. Vi vidste godt, at det var op ad bakke. Siden Klimakonventionen fra 1992 har byerne ikke været nævnt i nogen FN klimabeslutning overhovedet.

Standardsvaret lyder - FN fungerer på baggrund af Folkeretten, og her er det stater, der taler med stater.

Vores modsvar er - Vi skal ikke lave Folkeretten om. Derimod skal vi erkende internationalt, at stater og byer skal samarbejde langt tættere nationalt - for ellers løser vi ikke den fælles internationale udfordring. Så simpelt er det! For 75 % af verdens drivhusgasser kommer fra byerne.

Det handler altså om at tage byerne alvorligt, ikke kun pga. den halvdel af klodens befolkning, der lever i byer. Men også af hensyn til den anden halvdel, der i høj grad vil mærke konsekvenserne, hvis vi ikke løser byernes udfordring. 

Vi har gennem de sidste to år taget et stort skridt, og vi ER kommet tættere på staterne. EU har støttet os, og arbejdet på at få byerne ind i slutteksten. Det samme har lande som Mexico, Schweiz og Sydkorea.

Resultatet efter København er, at byerne er nævnt i de underliggende operationelle FN-tekster, som forhåbentlig meget snart bliver til en juridsk bindende aftale. Derimod er byerne ikke nævnt i den overordnede og meget korte politiske københavneraftale.

Det første er jeg både glad for og stolt over. Det sidste er ærgerligt, men delvist forståeligt. Både fordi det er en overordnet MÅL-aftale, der siger mere om, hvor vi skal hen, end hvordan vi kommer der til. Men også fordi der i en 3 siders lang aftale bliver skåret helt ind til benet, når der skal være plads til alt fra reduktionsmål, tilpasning, finansiering, teknologioverførsel, etc.

Jeg er glad for og stolt over, at have været med i denne proces, hvor byerne har gjort en stor forskel for klimaet. Og jeg er sikker på, at det skib vi har sat i søen holder kursen frem til Mexico næste år.
 

fredag 18. december 2009 kl. 11:28

I dag kører forhandlingerne i Bella Centret på sit højeste. Alle venter på, at Obama samler trådene. Men uanset hvad statslederne når frem til, er der masser af borgmestre, der ovenpå borgmestertopmødet tager hjem fra København med en klar idé om, hvad der skal til for at redde klimaet. Beviset på deres velvilje erKøbenhavns klimakatalog, som indeholder over 3200 klimamål fra byer over hele verden. En større inddragelse af byerne er afgørende for at opnå markante reduktioner, hvilket vil være hovedbudskabet i min tale til forhandlerne i Bella Centret senere i dag.

Terminator lader sig ikke stoppe
Under borgmestertopmødet havde vi fornøjelsen af at have besøg af guvernør Arnold Schwarzenegger på Københavns Rådhus. Hans primære budskab var, at bare fordi landene ikke kan blive enige om en aftale, betyder det ikke, at vi andre ikke kan tage affære. Byerne kan sagtens handle på en lang række afgørende områder, ligesom vi som forbrugere/borgere kan ændre vores livsstil til en mere klimavenlig adfærd. Det gælder om at gøre klima hipt, understregede guvernøren. Sir Richard Branson fra Virgin Group meldte ud, at hvis ikke statslederne er villige til at løfte opgaven, må erhvervslivet træde til. Begge herrer har tidligere vist, at de bakker deres ord op af handling.

Forskere med passion
En anden der forstår at sætte handling bag sine ord, er prodekan Katherine Richardson fra Københavns Universitet. Som led i borgmestertopmødet deltog vi onsdag sammen i en paneldebat på Københavns Universitet med Melbournes borgmester Robert Doyle, Vancouvers borgmester Gregor Robertson og en række forskere fra Columbia University, New York. Selvom tallene talte deres tydelige deprimerende sprog - den globale opvarmning er kommet for at blive - var stemningen optimistisk. Richardson fremhævede, at det er afgørende, vi får ændret retorikken fra ”vi skal reducere, spare, skære ned” til ”vi skal forbedre vores livsstil og dele jordens ressourcer”. Ikke for at lave spin på miljøet, men fordi der er gevinster at hente ved at tænke bæredygtigt. Robert Doyle fremhævede også byernes mulighed for at handle, frem for at vente på statslederne: ”Jeg tager ikke hjem med, hvad regeringslederne skriver under på. Jeg tager med, hvad mine kolleger har fortalt mig, de allerede gør,” udtalte han i pressen.

Byer med ambitioner
Byer over hele verden har sat konkrete og ambitiøse mål for at reducere deres CO2-udslip. Målene er samlet i ”Københavns klimakatalog”, som tidligere på ugen blev overrakt til klima- og energiminister Lykke Friis. Kataloget er det synlige bevis på, at lokale ledere over hele verden går forrest i kampen mod klimaforandringerne. Så uanset hvor konkret aftalen i København bliver, og uanset hvor længe der går, før der kommer en juridisk aftale i stand, så vil vi i København i samarbejde med byer fra hele verden gøre vores til, at vi finder de løsninger, der skaber en mere klimavenlig hverdag. 
 

fredag 18. december 2009 kl. 10:13

Interview på cykel fra Baisikeli med Euronews:

 - 110,8 KB

Køerne foran Bella Centret blev længere og længere og længere...:

 - 45,6 KB

På bustur med den amerikanske delegation for at se på bæredygtig trafik:

 - 54,1 KB

Første stop var Flintholm Station:

 - 52,4 KB

I bike Copenhagen i vinterudgave er kommet op til lejligheden:

 - 35,3 KB

En flok friske medarbejdere fra kommunen tog springet i det iskolde vand:

 - 56,7 KB

 - 46,9 KB

Lykke Friis skærer for i klimakagen, efter hun har modtaget Københavns klimakatalog af David Cadman, ICLEI, og mig:

 - 49 KB

I samtale med borgmesteren fra North Little Rock, Arkansas:

 - 42,9 KB

Borgmester Michael Bloomberg på besøg fra New York under borgmestertopmødet. Her omringet af pressen:

 - 40,2 KB

Med Londons borgmester, Boris Johnson:

 - 43,9 KB

Med generalsekretær i Eurocities, Paul Bevan:

 - 46 KB

Rundbordssamtale om trafikale løsninger under borgmestertopmødet:

 - 50,2 KB

Richard Branson fra Virgin Group giver et inspirerende oplæg om, hvordan erhvervslivet kan bidrage til en mere bæredygtig udvikling:

 - 29,4 KB

Californiens guvernør Arnold Schwarzenegger under borgmestertopmødet:

 - 36,9 KB

Det samlede panel med bl.a. overborgmesteren og Shai Agassi fra Better Place:

 - 48,2 KB

Til debat på Københavns Universitet med bl.a. prodekan Katherine Richardson, KU:

 - 32,2 KB

tirsdag 15. december 2009 kl. 11:46

Dagens første event under borgmestertopmødet var en pressekonference med borgmestre fra hele verden, bl.a. Michael Bloomberg fra New York, Adam O. Kimbisa fra Dar Es Salam og Boris Johnson fra London.

 - 56,1 KB

I min tale fortalte om Københavns klimakatalog, hvor flere end 2000 byer har afgivet 3200 konkrete klimaløfter for at reducere drivhusgasser, herunder CO2. Kataloget blev i går overrakt til klima- og energiminister Lykke Friis.

 - 37,9 KB

 

 

mandag 14. december 2009 kl. 16:57

Byer over hele verden har sat konkrete og ambitiøse mål for at reducere deres CO2-udslip. Målene er samlet i ”Københavns klimakatalog”, som David Cadman, præsident for den globale byorganisation ICLEI, og jeg i dag overrakte til Lykke Friis, nyudnævnt klima- og energiminister.

Med over 3200 forskellige klimamål vedtaget i byer over hele verden overstiger byernes indsats mine forventninger. Kataloget er det synlige bevis på, at lokale ledere over hele verden går forrest i kampen mod klimaforandringerne. Jeg håber og vil arbejde for, at kataloget kan inspirere staterne til en ambitiøs global københavneraftale.
 - 49,3 KB
Klimakataloget er dokumentation for de 3200 forskellige målsætninger som mere end 2800 byer og lokalregeringer fra hele verden har sat sig for at reducere drivhusgasser. Alene i USA har mere end 1000 byer skrevet under på at de vil begrænse CO2-udledninger med mindst det niveau som bliver foreskrevet i Kyoto-protokollen. USA som land har ikke skrevet under på Kyoto-protokollen.

 - 71,6 KB
I kataloget er der registreret 23 byer med mere 5 millioner indbyggere, f.eks New York og Jakarta. Der er også indskrevet mellemstore byer som Kyoto i Japan og mindre byer som f.eks. Herzlya i Israel med 58.000 indbyggere. Alle størrelser af byer har sat mål for deres klimaindsats. Hvis man tæller de byer sammen som er registreret i kataloget repræsenterer de samlet mere end en halv milliard indbyggere, og en økonomi der kan sammenlignes med hele EU’s bruttonationalprodukt.  

ICLEI er en international organisation for bæredygtighed, som taler byernes sag overfor FN. Klimakataloget skal under COP15 i København overdrages til Københavns samarbejdspartnere, hvorefter det skal udvikles videre og bruges af byer i deres internationale klimasamarbejde.

Læs mere i klimakataloget
 

mandag 14. december 2009 kl. 08:13

Fredag deltog jeg i et interview hos WWF's Cop15 LIVE, som kan ses her. De to andre deltagere var Professor Ove Hoegh-Guldberg, miljøforsker fra Australien, and bjergbestiger Dawa Stephen Sherpa fra Nepal.

 - 40,5 KB

Ove Hoegh-Guldberg fortalte om, hvilke konsekvenser den globale opvarmning har på koralrevene. Dawa Stephen Sherpa er den første gang jeg har mødt, der har besteget Mount Everest. Han kunne som øjenvidne til den globale opvarmning berette om de katastrofale konsekvenser, gletchernes smeltning har i og omkring Himalaya-bjergene. Selvom der kan synes langt fra en bjergtop i Nepal til bunden af Koralhavet og så til de københavnske gader, var vi enige om, at der hviler en kæmpe forpligtelse på politikerne i Bella Centret til at få en bindende aftale i hus.

fredag 11. december 2009 kl. 13:05

En bycykel, du kan booke på din mobiltelefon, når du sidder i S-toget. En bycykel du kan stille, hvor det passer dig. Og en bycykel du bliver belønnet for at aflevere dér i byen, hvor efterspørgslen er størst. Det er blot nogle af de spændende idéer, der er kommet ud af Københavns Kommunes internationale designkonkurrence for et nyt bycykelsystem i København.

I går præmierede jeg, som formand for dommerkomiteen de bedste forslag til, hvordan et nyt bycykelsystem kan se ud. København skal efter planen have ny bycykel i starten af 2013. Derfor udskrev vi i september en åben international designkonkurrence for at få gode idéer til, hvordan et bycykelsystem skal se ud i en by, hvor knap 40 pct. af alle allerede i dag tager cyklen til arbejde og uddannelse. Og den internationale interesse har været stor.

Ikke færre end 127 konkurrenceforslag fra 5 kontinenter er landet på kommunens bord. Og jeg må sige, jeg er positivt overrasket over de mange gode forslag fra hele verden - det viser klart, at København er cyklernes Broadway. Det er her man gerne vil vise sine idéer frem. Og mange af forslagene rummer spændende perspektiver, som vi kan tage med i det videre arbejde frem mod en endelig bycykel, som gerne skal kunne blive en stærkere del af den offentlige trafik i byen.

I dommerkomiteen har også siddet direktør for DSB S-tog Gert Frost, som ligesom mig, har været inspireret af de mange innovative ideer, og er enig i, at vil den samlede tur til arbejde vil blive nemmere for mange menneskerder med et attraktivt bycykelsystem. Togets hastighed og cyklens fleksibilitet er nemlig et stærkt makkerpar.

Dommerkomiteen, bestod foruden Gert Frost og jeg også af viceborgmester Margit Ørsted fra Frederiksberg, som har vist stor interesse for konkurrencen, og af tre dygtige danske designer.

Vi valgte at uddele to førstepriser, en andenpris, en tredjepris og en specialpris i konkurrencen. Alle konkurrenceforslag kan iøvrigt ses på: www.cphbikeshare.com, hvor man kan fordybe sig i mulige idéer til fremtidens bycykel.

Vindere af ’Førstepris 1’ blev: Lots Design AB, Koucky & Partners AB and Green Idea Factory (Sverige, Sverige, Tyskland/USA) for OPENbike
Vinder af ’Førstepris 2’: Thomas Coulbeaut (Frankrig/Japan) for Myloop
Vinder af ’Andenpris’: Kaspar Bark Grundahl & Morten Emil Engel (Danmark) for COBI
Vinder af ’Tredjepris’: Jacob Bukh Kristensen & Malte Bülow Agerskov (Danmark) for Den blå brise
Vinder af ’Juryens Specialpris’: Jung Geun Tak & Shinhyun Kang (USA) for Cyclink

 


Kalender

Ingen nyheder
Dudal Webdesign
Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Klaus Bondam  ·  Københavns Rådhus  ·  1599 København V.  ·  borgmester@bif.kk.dk  ·  Tlf. 33 66 28 50